Godaften kære læsere.
Jeg startede bloggen d.6 juli sidste år, da jeg sad og var godt igang med at starte den op havde jeg en masse tanker om hvordan jeg kunne gøre bloggen spænde og interesant.
Men efter som tiden er gået er INTET af det sket endnu, jeg holder meget tit pauser lige fra 1-2 måneder og i får faktisk aldrig en rigtigt forklaring på hvorfor jeg er så fraværende så den “sande sandhed” kommer her, så hold fast.
Jeg har altid lovet mig selv at bloggen ikke skulle handle om min fortid og om mobning, men som tiden går bliver det bare være og være, ser i jeg er blevet mobbet faktisk siden 0 klasse og altid har det været det samme emne nemlig mit udsende min væremåde og mest af alt min stil. Ikke nok med jeg blev mobbet så havde jeg det også enormt svært på hjemmefronten, mine forældre blev skilt da jeg var 4 år imens min mor ventede min lillebror, min far var tvunget til at være der for mig og min bror ellers ville vi blive fjernet da min mor ikke rigtigt var “parat” til at få børn. Min far har den hobby at han elsker at køre på motorcykel og det har han brugt en del tid på siden jeg var spæd til nu, som gjorde han tit ikke var hjemme og der brød helvede løs. Jeg oplevede en del grusomme ting i den tid jeg var alene med min mor og måtte faktisk overtage forældre rollen over for min lillebror da min mor ikke selv var i stand til at påtage sig sin pligt. På grund af mobning som var både lære, elever ja selv rektor! er jeg endt op med angst og socialfobi, som gør at jeg har svært ved nye mennesker og at overskue en masse ting. Jeg er flyttede hele 9 gange og gået på 8 skoler, jeg har gået til en masse psykologer og de alle har været den slags som gav mig skylden for alt hvad der er sket i min barndom, da min far fandt en ny kæreste gik min mor helt ned og “gav” sig selv bulimi, hun blev være og være og mere og mere fraværende. Lige indtil hun fandt sig en rig kæreste som vi faktisk flyttede ind hos 4 dage efter de havde mødt hinanden, det viste sig så at han var pædofil og prøvede på en del ubehaglige ting både over for mig og min bedste veninde, så hun til sidst faktisk fik forbud imod at komme hos mig. Tingene blev kun være og være, juleaften 2009 fik jeg bank af ham og hans familie hele 4 voksne mennesker slogr løs på mig imens min mor kiggede på, efter der blev vi smidt ud og måtte bo hos min morfar i en 1 værelse lejlighed hvor jeg nærmest sov på et bord. Jeg begyndte at drikke meget, rode mig ud i en masse (dog ikke stoffer) og til sidst da jeg opdagede at jeg var så langt ude at jeg faktisk ikke anede om jeg ville ende op død eller i fængsel måtte jeg ringe til min far som skyndte sig at hente mig, nu kunne alting kun gå fremad, men NEJ! jeg kom på efterskole og der begyndte mit liv at blive slemt igen, jeg blev mobbet igen oplevede en masse ubehaglige ting og gik igennem nogle svære valg og tider. Jeg har altid mødt modstand på min vej og jeg ved der altid vil være modstand, men jeg er bare en af de personer som bare ikke kan finde de værktøjer der skal til for at kunne fungere så det korte og det lange er at grunden til jeg har været fraværende så meget er faktisk fordi at – Jeg har været til en masse samtaler, undersøgelser og meget mere. Det visser sig jeg skal på lykkepiller og det er ihvertfald ikke noget jeg bifalder! jeg ved ikke om nogle af jer tager lykkepiller, men jeg er så hundred for hvordan de virker på en, har hørt så mange historier både gode og dårlige og det gør mig en del skeptisk for om jeg så skal på dem.
Meningen med dette er ikke for at få medlidenhed eller ligne, grunden til dette indlæg er som sagt for at i som mine læsere forstår at jeg går gennem en svær tid og derfor kan jeg ikke altid overskue min blog, men i kan tro jeg prøver ihærdigt!
Jeg håber at i forstår
xoxo
